Kosmetiker og wellnessassistent
Kosmetiker
Kosmetikere arbejder i hudplejeklinikker og skønhedssaloner, hvor de arbejder med mange forskellige aspekter af det menneskelige velvære. Der foretages hudpleje, fjernes uønsket hårvækst, gives manicure og pedicure samt ansigtsmassage og ansigtspleje. Som kosmetiker har du også viden om epilering og plastikkirurgi, mikrobiologi, præparatlære, kemi, anatomi/fysiologi, hudanalyse og apparatlære. Desuden får du styrket din sans for stil form og farve, og du kommer til at kunne rådgive og vejlede kunder om hudpleje og makeup.
Som kosmetiker arbejder du med menneskers udseende og fremtoning, men også med deres selvværd. Gode evner til at skabe psykisk kontakt til kunderne er derfor en vigtig forudsætning for jobbet. Mange kosmetikere vælger at starte egen virksomhed og opbygger herigennem en fast kundegruppe.
Du kan som kosmetiker også få ansættelse på hoteller og i ferie- og wellnesscentre. Nogle kosmetikere finder ansættelse i teatrenes og tv-stationernes afdelinger, hvor der skal lægges speciel makeup, som kompenserer for projektørernes afslørende og farveforvrængende lys.
Du kan tage hele uddannelsen på Style & Wellness College Aalborg. For at begynde på uddannelsen skal du have en uddannelsesaftale med et praktiksted.
Wellnessassistenten
Wellnessassistenten kan udføre, ansigts- og kropspleje, massage, pedicure og manicure, hårfjerning, farvning af bryn og vipper og lægge makeup.
Du kan tage hele uddannelsen på Style & Wellness College Aalborg. For at begynde på uddannelsen skal du have en uddannelsesaftale med et praktiksted.
Uddannelsen til Wellnessassitent udbydes i samarbejde med Randers Tekniske skole, og kan påbegyndes både på Style & Wellness College Aalborg og på Randers Tekniske skole.