Tilmelding og adgangsveje til frisøruddannelsen
Vil du uddanne dig til frisør, er der flere måder at starte på.
Du kan indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed/et lærested,
eller du kan søge en af vores begrænsede pladser med uddannelsesgaranti.
Skolen tildeles hvert år et antal pladser (kvotepladser) med uddannelsesgaranti, som du kan søge optagelse på til grundforløbet.
Hvad gør du?
Start med at søge en læreplads, og hvis du ikke har fundet én inden 1. oktober eller 1. marts, så søg en af de begrænsede kvotepladser.
Uddannelsesgaranti
For at du kan være sikker på, at uddannelsesgarantien gælder for dig, skal du i hele uddannelsesforløbet være aktivt søgende (dvs. kunne dokumentere på skrift, at du hele tiden søger praktikpladser, at du er egnet og engageret, og at du er villig til at tage en læreplads i hele landet).
Det er meget vigtigt, at du bliver afklaret i dit uddannelsesvalg f.eks. ved at deltage i brobygningsforløb eller gennem et praktikophold i en virksomhed.
Men det vigtigste er, at du er aktiv med at søge et uddannelsessted.
Skolens praktikpladskonsulenter giver gerne råd og vejledning, og de hjælper dig og virksomheden med alt det praktiske, når der skal indgås en uddannelsesaftale.
Ring eller skriv til:
Tina Hillgren
Telefon 2526 6308
E-mail %tch,swcollege,dk%
Pia Susanne Jørgensen
Telefon 2526 6460
E-mail %psu,swcollege,dk%
Søg en plads med uddannelsesgaranti
Hvis du ønsker at søge en plads med uddannelsesgaranti, skal du sende skolen en tilmelding og en uddybende ansøgning, hvor du fortæller om dig selv, din motivation for at søge ind i denne branche, dine kvalifikationer (faglige, personlige) og dine erfaringer (faglige, personlige). Du kan downloade et tilmeldingsskema her på siden eller få tilsendt et ved at kontakte sekretær Susanne Petersen tlf. 7250 5122. Grundforløbet Krop & stil starter to gange om året – i januar og august.
Har du spørgsmål, kan du kontakte vejleder:
Aase Jensen
Telefon 2526 6312
E-mail %vejleder,swcollege,dk%
Optagelse og bedømmelse
Optagelsesudvalget udarbejder en helhedsbedømmelse af dig, som danner grundlag for din eventuelle optagelse på grundforløbet Krop og stil.
Den samlede bedømmelse af dig tager udgangspunkt i
- en uddybende ansøgning fra dig med grundig begrundelse for dit ønske om uddannelse