Festligt, flot og elegant hår!
Du vil på dette kursus arbejde med forskellige aftenfrisurer i både langt og kort hår samt arbejde med forskellige former for pynt samt løse hårdele.
Ugen vil bestå af forskellige demonstrationer, hvorefter du selv afprøver de viste teknikker på modeller og øvelseshoveder.
Du vil på kurset få 30 lektioners lærerkonfronteret undervisning. Du må påregne 7 lektioner selvstændig træning.
Du skal selv medbringe minimum en model til sidst på ugen.
Kursusform
Kurset afholdes som åben uddannelse. Det betyder, at du som kursist selv fastlægger antallet af kursusdage (1-5 dage), og at kurset afholdes uanset antallet af tilmeldte.
Undervisningen foregår sammen med skolens ordinære elever. Åben uddannelse giver ret til VEU-godtgørelse, med mindre man har en videregående uddannelse.
Det er ikke muligt at søge om befordrings- og forplejningstilskud på åben uddannelse.
Kursusdatoer
Den 19., 20., 21., 24. og 25. januar 2011
Mødetid
Kl. 8.25-15.20
Forplejning
Der er mulighed for at købe forplejning i skolens kantine.