"Alt er muligt på College Camp Resort!"
 
In English
  Log på
Spring over navigationshyperlinksStyle & Wellness College Aalborg > Aktuelt > "Alt er muligt på College Camp Resort!"

”Alt er muligt på College Camp Resort!”

60 elever og 20 medarbejdere fra Tech College Aalborgs mange afdelinger er netop vendt hjem fra Nibe Festival 2011, hvor de har drevet en luksuscamp for heldige festivalgæster.

Sidste år kunne vi næsten ikke få armene ned: Tech College Aalborgs allerførste luksuscamp, College Camp Resort 2010, blev nemlig en stor succes på Nibe Festival. Og nyheden om den fede service, de smilende elever, den fantastiske brunch, de skinnende rene toiletter, frisørsalonen… ja, den bredte sig som en steppebrand.

Resultatet blev, at de 40 telte på College Camp Resort i år blev udsolgt på kun 6 minutter. Musikglade mennesker med hang til særbehandling var simpelthen vilde for at sikre sig en plads på netop vores camp.

Eleverne gjorde en kæmpe indsats
Lidt regn kunne ikke sætte en stopper for elevernes indsats. Med støtte fra lærere og andre medarbejdere stod eleverne selv for at køre campen.  De slog telte op, modtog gæsterne i campens reception, bar deres bagage, lavede brunchbuffet, gjorde bad- og toiletvogne rene, holdt vagt ved indgangen, ryddede op på camp-pladsen, hyggede om gæsterne, vandede blomster ved hvert telt og en hel masse mere.

Fagene blev bragt i spil
Alle materialer på campen var så vidt muligt produceret af eleverne selv. Det gjaldt fx den flotte indgangsportal, som smedene havde lavet, receptionen, som tømrerne havde bygget, og sommerblomsterne, som gartnerne havde sået og passet. Leverpostejen var lavet af slagterne, muffins var bagt af bagerne, malerne havde malet et lille stakit til hvert telt. Elektrikere sørgede for strøm i alle telte, mens vvs’ere sørgede for varmt vand og afløb. Sådan kunne man blive ved.

Formålet med det hele? Ja, det var især at vise en brøkdel af alt det, erhvervsskoleelever netop kan og står for. Vi tror på, det lykkedes. Og vi er klar igen i 2012.

Læs her, hvad gæsterne bl.a. skrev i vores gæstebog:

Super fedt med så rare og imødekommende mennesker. Dejlig morgenmad. Perfekt idé!

Vi har det sååå fedt hernede! Det allerbedste ved denne camp er alle de søde og hjælpsomme mennesker, som bare er klar på at gøre os alle sammen pisseglade! :-) Der er kun én ting at sige: Vi ses i 2012!

CCR er mindst lige så gennemført som i 2010. Det er så ærgerligt, at det ikke er muligt at forudbestille plads til 2012. Alt er muligt på CCR. Love it!

Jeg er alt for stor fan af College Camp Resort… Jeg er træt af at flytte til KBH. Vi har brug for Nibe!

Super service og har fået den hjælp, jeg har bedt om. Lækkert med rengøring og varmt vand. Vi VIL meget gerne komme igen næste år. STOR ROS! Tak fordi I har gjort festivalen helt speciel.

(Om eleverne) De arbejdsgivere, som får dem engang, bliver meget glade!

Stedet her er skyld i, at vi tager af sted. Var I her ikke, tog vi ikke på festival.

Jeg vil meget gerne være gæst næste år igen. Vil gøre alt for at få en billet.

College Camp-folket har været dygtige – en helt fantastisk oplevelse!



Find College Camp Resort på Facebook her


Læs om campen på Nibe Festivals hjemmeside


 
 

 
 
Style & Wellness College Aalborg
Rørdalsvej 10
9000 Aalborg
Telefon: 7250 5100
Kontakt
Om Style & Wellness College Aalborg
Organisation
Alle ansatte
Kvalitet
Samarbejdsaftaler
Ledige stillinger
Telefonbog
Genveje
Praktikpladskonsulent
Vejleder
Folkeskole- og kombinationsforløb
Praktik i udlandet
www.techcollege.dk
English
Læs op
Sitemap
Aktuelt